Konkurrencen er slut
Overskrift: Kolonihavehus på 65 m2 (bygget som sommerhus)
GDS'er: Knud Ernst Pedersen
Stemmer: 169

Visninger: 1333
Beskrivelse: Som 71-årig bosiddende i Sønderborg, har jeg i Aarhus de seneste 2 år bygget 65 m2 ”sommerhus” placeret i en kolonihave. Kolonihaven og huset tilhører min ældste datter. Der er i kolonihaveområdet kloakeret og indlagt vand og EL. Huset har køkken all-rum, badeværelse, teknikrum med cisterne i væg til badeværelse, 3 små værelser, arealmæssigt stor og lille hems (højden lav). Overdækket terrasse på 15 m2, som er todelt med halvdelen vindafskærmet. Der er loftsrum til opbevaring over hele terrassen, med adgang via en loftslem med stige. Der er indkøbt lille dreje-/kip vindue, som skal isættes gavlen til loftet. Dette med henblik på at få lange brædder i tørt rum, herunder restmaterialer fra byggeriet. Krav til byggeriet var bl.a. max. højde fra terræn til toppen af rygningen på 4 m. Soklen mellem 15-25 cm. Rumhøjden min. 2,20 m. Og selvfølgelig de 50 plus 15 m2. Gulvbjælkerne er isoleret med 50 mm fastgjort flamingo, som bærer 145 mm rockwool. Der er ventilationsrør ført gennem væg-/gulvkonstruktionen ned under gulvbjælkerne, dvs. 2 mellem hver af sokkellængderne. Taget er ståltag med teglstensprofil. Spærbjælker er 145 mm og isolering med samme tykkelse. Loft er troldtekt plader, dog med OSB-plader i værelserne. Væggene er, med de fordele og ulemper der kan være, valgt opsat med 22 mm gulvplader, fjer og not og skruet fast på afstandslister, spartlet og malet. De samme plader som er anvendt til undergulvet. Al arbejde er udført med almindelig privat værktøj. En stor 100 mm sømpistol købte jeg dog, og den har skudt flere tusinde søm af forskellige størrelser. Ulempen var, at den vejede 3,8 kg, og det kunne godt mærkes om aftenen. Heldigvis havde jeg de nødvendige stiger og stilladser indendørs således, at der let kunne arbejdes op til KIP. Udendørs havde jeg lånt stillads til begge gavle, og det lettede gavl- og tagarbejdet.