Konkurrencen er slut
Overskrift: Fra 70´ garage til opvarmet anneks
GDS'er: Lars Sloth
Stemmer: 29

Visninger: 384
Beskrivelse: En uopvarmet 70´garage tegnet af arkitekt Børge Clausen er blevet forvandlet til et anneks indeholdende: Værksted, depotrum og et divanrum/værelse. Ved forvandlingen har jeg lagt meget vægt på respekt for det oprindelige udtryk, god funktionalitet (rummene dækker vores families behov), genbrug og ikke mindst at de nye materiale var til en rimelig pris, hvilket resulterede i, at langt de fleste materialer er købt hos jem og fix. Det hele begyndte sidste sommer, da varmen var på sit højeste, brød jeg det gamle betongulv op og gravede en halv meter ned læssede det meste på trailer og så ud til sortering på den lokale genbrugsplads. Udfordringen var at under gulvet lå gemt en mængde byggeaffald i form af mursten og tjærepap. En 10-15 tons skovlen senere var jeg klar til at lægge grus, lecanødder, flamingo rionet, varmeslanger og slutteligt et beton lag. jeg havde valgt at flotte mig og bestilte 3,2m3 beton leveret. Det var første gang, så i løbet at 1½ times tid lærte jeg mig selv at jutte (fordele betonen). Samme aften fjernede jeg fugesløret ved at slibe overfladen med en mursten. En måned senere kunne jeg begynde med loftet. Først vindpap, isolering, dampspærre, regeler, isolering, el kabler, forskallingsbrædder og sluttelig trolltekstplader. Næste etape var væggene der blev hulmursisoleret og efterfølgende trak jeg kabler på kryds og tværs. En skillevæg blev opført og opdelte de 32 m2 i to så den ene del blev til værksted/depotrum og den anden til et divanrum/værelse med tekøkken. Nu skulle der fuldspartles samt grundes og males. Jeg fandt et par genbrugs glasdøre med materet glas og både eksisterende ovenlysvinduet samt tophængte vindue kunne renoveres. Et klikgulv samt fodpaneler fra jem og fix blev påmonteres og så manglede der kun varmepumpen, som jeg valgte at købe brugt. Betongulvet i værkstede blev malet med epoxy med mikroskopiske glaskugler der gør overfladen skridsikker. Garageporten kunne ikke genbruges, så jeg valgte to nye sporeplader i jem og fix som blev oliebehandlet og malet til at blive en holdbar udendørs overflade. Annekset er efterfølgende blevet indrettet efter familiens behov.