












Overskrift: Anlæg af permakultur have inkl. drivhus
Stemmer: 53
Visninger: 492
Beskrivelse: Vi har i foråret, og henover sommeren, anlagt 800 m2 køkken og blomster have inkl. drivhus med udgravning til klimabatteri. Fra en bar mark til en frodig have med velsmagende grøntsager og økologiske blomster. Til arbejdet har vi brugt henved alt værktøj same både kørt minilæser og gravko. Vi har fået hjælp til ar harve jorden men derudover har vi lavet alt selv. I grove træk har vi * Sat 50 hegnspæle, og sat 1,4m vildthegn omkring haven. Stolperne er til dels trykket i jorden med en stor teleskoplæsser og nogen er sat mere præcist med et benzin drevet pælebro (jordbor). Vi har undgået at hæfte hegnet med kramper og har i stedet brugt tag-skruer (trapez-skruer). Gummiskiven på skruen kan fint holde hegnet. Hjørnepæle samt pæle til låge er hver støbt med 30kg stolpebeton. * Fra genbrugspladsen har vi fået leveret 30 tons kompost jord som vi har fordelt i haven med en lejet minilæsser. Under kompost laget har vi fordelt et lag af pap (primært flyttekasser) som forhindrer ukrudt i at vokse. De nedbrydes over ca. 5 år og har den fordel at orme bliver tiltrukket. På denne måde skal vi luge meget lidt og det er ikke nødvendigt at gøde fordi ormene gør det arbejde for os. * Bedene er omkranset af nedgravne græskanter (bedafgrænsning) og jorden holdes samtidig på plads at skårne euro paller stykke. Palle stykkerne har den fordel at man kan plante blomster helt om til græntsagsbedene, hvilket ser pænt ud, og hvis man bruger paller af nyere dato er trykimprægneringen ikke skadelig. * Tilstødende til haven har vi bygget et 18m eksperimental drivhus med et såkaldt klima batteri. Drivhuset er købt som samlesæt med polykarbonat plader. Under drivhuset har vi, med lejet gravko, udgravet 25 m3. Hullet er isoleret med polystyren og vi har nedlagt 3 lag af drænslanger - i alt 150m. Drænslagerne er i hver ende af drivhuset samlet i en brønd og fra begge brønde er et opføringsrør installeret. I det ende opføringsrør sidder en ventilator, med variabel hastighed, som presser den varme, fugtige luft ned i drænslangerne under jorden. Her køles, og kondenserer, luften som via de perforede drænslanger lagres i den omkringliggende jord. I udgangs rører, i den anden ende af drivhuset, kommer kølig og mindre frugtig luft ud. Med en ventilator på 35w kan vi ca. køle drivhuset 12 grader og vi kan (teoretisk) genindvinde den oplagrede varme henover vinteren og gro f. eks. tomater uden at tilføre ekstern varme. Det har været hårdt arbejde og det har taget tid. Alt i alt skyder vi på 3 ugers fuld tids arbejde for anlæg. Dertil kommer selvfølgelig såning, vedligeholde og høst men det arbejde er løbende. Resultatet er velsmagende, super-øko og næringsrige grøntsager i overflod - nok til at forsørge en familie på fire. Dertil kommer en have med en kakafoni af farver og dufte og så mange blomster at vi besluttede at åbne en blomsterforretning her på Ærø 🙂 Vi har en del flere billeder og mange videoer, men de, er der ikke plads til at uploade.