










Overskrift: Drivhus/Orangeri/Vinterhave
Stemmer: 4
Visninger: 251
Beskrivelse: Vi har opført et 60 kvm Drivhus/Orangeri/Vinterhave. Gulvet i drivhuset er sænket 1 meter i forhold til omkringliggende terræn, for at gøre gulvet frostfrit. Vi startede for et år siden hvor der blev gravet ud, efterfølgende satte vi selv soklen/støttemuren, som er lavet af 23 cm fundablokke, stablet i 6 stens højde, samt indvendige opmurede blomsterkummer. Gulvet er lagt med genbrugte Hollændersten. Den største del af vinduerne kommer fra den lokale børnehave, hvor vi hjalp med at skifte vinduer for 3 år siden. De runde galvvinduer, kommer fra et stråtægt hus, hvor taget blev skiftet, hvor vi fik mulighed for at købe 3 halvrunde vinduer. De øverste bondehusvinduer, kommer fra et tangtagshus på Læsø, hvor en nodrjydk håndværker tog dem med hjem for at bruge dem til et orangeri, men gav op, hvorefter vi fik lov til at overtage vinduerne. De store firkantede vinduer i galvne, samt døren i husets fjerneste ende, kommer fra et renoveringsprojekt syd for Aalborg. Sidst men ikke mindst er den store dobbeltdør også genbrug, og den kom til os, da vi i lokalsamfundet havdet ladt det lyde at vi manglede en sådan dør. Vi er netop nu i gang med at opsætte en brændeovn som kommer fra vores tidligere sommerhus. Alt I alt har vi vægtet genbrug reigtigt højt, både for at skåne miljøet, og så er der bar en kæmpe tilfredshed når man ser sådan et projekt folde sig ud, og ens planer og indsats belønnes.


