














Overskrift: Isoleret Anneks
Stemmer: 1
Visninger: 71
Beskrivelse: 22 m² fuldt isoleret anneks, bygget som behandlerrum til massage, hvor målet har været at trække naturen så tæt på som muligt. De store vinduer giver masser af lys, og det er muligt at sidde på terrassen og nyde udsigten over sø og skov. Annekset er bygget på punktfundament med 250 mm isolering i gulvet, 200 mm i væggene og 300 mm i loftet, så det kan bruges året rundt. Udvendigt er det beklædt med klinkbeklædning og malet i antracitgrå. Taget er belagt med tagpap. Indvendigt er væggene beklædt med hvidmalede rustikbrædder, og loftet er lavet med ultrafin Troldtekt, hvor loftshøjtalere er skjult bag panelerne. Gulvet er et Timberman vinyl klikgulv, som tåler våde sko. Terrassen er lavet i thermofyr med et enkelt trappetrin, rammebræt hele vejen rundt og et tværgående bræt til at samle de 2 sider af terrassen. . Som en lille ekstra detalje er al elektronik (internet og forstærkere) gemt bag en "bogskjuler", som er lavet af gamle bogrygge, der er limet sammen, så det ligner bøger på en reol.


