





Overskrift: Trappe mellem træterrasser
Stemmer: 0
Visninger: 59
Beskrivelse: Øst for vores sommerhus har vi to terrasser med en niveauforskel på 178 cm. Den gamle trappe mellem dem var rådnet op, så jeg fremstillede en ny, hvor der ikke er synlige/tilgængelige skruer (propper over hver), udover 6 rustfrie gevindjern med bolte, som fastholder gelænder. Dette er samlet med udskæringer og dybler. Vangerne er 4,5x19cm imprægnerede spærtræ og de trekantede stykker, som bærer de enkelte trin og er skåret af endnu et spær, er fastgjort med rustfrie gevindjern, hvorfor der ikke er synlig fastgørelse. Vandrette bærestykker er afskærmet med tagpap, hvorfor der ikke kan stå vand i kontakt med træ udover på selve trinene. Disse er fremstillet af imprægnerede 4,5x9cm lægter. Det eneste sted, hvor der er synlige skruer - rustfrie - er de to galvaniserede beslag, som styrer vangernes tilhæftning til topterrassen. Begge vanger understøttes af to betonstolper med indstøbt fastgørelsesbeslag. Stolperne er funderet til 80-90cm´s dybde. Vinklen på terrassen er givet af højdeforskellen mellem terrasserne, samt den maksimale længde, der var plads til. Det giver et ikke helt perfekt trin i forhold til de gyldne mål, men trappen er meget behagelig at gå på.


